DANHOSTEL Esbjerg

Danhostel Esbjerg vandrerhjem ligger unikt placeret midt blandt byens mange sportsaktiviteter (svømning, ishockey, håndbold, fodbold, tennis, atletik, badminton, curling, cricket, fitness, orienterings- og motionsløb).

Desuden er der gåafstand til byens centrum med en af Danmarks længste gågader, shopping, havnen, skov og strand. Populære seværdigheder er Svend Wiig Hansens “Mennesket ved havet”, Fiskeri – og Søfartsmuseet (fri entre for børn og unge under 18 år) og Esbjerg Musikhus. Byen Esbjerg – Danmarks yngste storby – forener byliv, naturoplevelser og sightseeing.

Huset er i 2009 udbygget med 20 rummelige værelser med eget bad. Det betyder, at vandrehjemmet nu kan tilbyde 192 sengepladser fordelt på 53 værelser.

I huset findes mange fællesrum som pejsestue, tv-stuer, gæstekøkken og bordtenniskælder. Det er muligt at komme rundt i hele huset i kørestol. Udenfor kan I nyde haven og tage et spil petanque. Her er gode parkeringsforhold (gratis) og et aflåst cykelskur. Her oser af atmosfære og hjemlig hygge.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2009.

Område

Sydjylland

Sønderjylland er en historisk spændende region med mange kulturelle og historiske steder og UNESCO Verdens naturarv – Vadehavet, lige ude for døren.

Her finder du Danmarks største økologiske spisekammer og du kan sætter tænderne i det søde sønderjyske kaffebord og smage på det spændende fusionskøkken.

Turen går gennem hyggelige købstæder med gamle bykerner og en rig maritim kystlinje eller gå en tur på Genarmstien, Hærvejen eller Caminoen. Køb et minde med hjem fra en af gårdbutikkerne eller stalddørsbutikkerne.