Hotel

Højstrupgård

Højstrupgård er en renoveret herregård fra 1872, beliggende cirka 3 km fra Helsingør centrum, der i dag fungerer som hotel og konferencecenter.

Hotellet ligger midt i en 300.000 kvm stor park med store græsarealer og skov. Her finder du vandre- og cykelstier der udforsker Nordsjælland og lige overfor hovedindgangen finder du Højstrupgårds egen Par 3 golfbane.

Højstrupgård har 37 værelser, der alle har udsigt til grønne områder eller Øresund. Vores hyggelige restaurant har adgang til vores terrasse med udsigt til golfbanen.

Område

Nordsjælland

Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.

Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.

Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110  til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.