Turistorganisationer

Feriepartner Bork Havn

Sommerhuse til udlejning i Bork Havn, Hemmet Strand, Skaven Strand, Stauning, Kvie Sø og Ølgod.

Hjertelig velkommen hos Feriepartner Bork Havn.

Vi holder til i Vestjylland ved Ringkøbing Fjord, og vi er det lokale bureau, beliggende midt i centrum i Bork Havn. Her på kontoret er vi klar til at betjene jer med god service og godt lokalkendskab.

I forbindelse med kontoret ligger en sjov og hyggelig minigolfbane med vikingetema, og vi udlejer også cykler og gokarts.

Vi glæder os til at byde jer velkommen som vore gæster - og husk, at I altid er velkomne med spørgsmål og kommentarer.

Særlig miljøindsats

Modtaget Green Tourism Organization juni 2023

Område

Vestjylland

I den vestlige del af Jylland er der det brusende Vesterhav og strande så langt øjet rækker. Her kan du opleve bondegårde og komme tæt på naturen og dyrene, og besøge gårdbutikkerne, hvor du kan købe de lokale fødevarer af høj kvalitet lavet på økologiske råvarer.

Her ligger også Nationalpark Thy og Klitmøller, som er kaldet Cold Hawaii.

Tag med på sæl-, rav- og østers safari, hvor guider fortæller om naturen og dyrelivet. Gå en tur gennem en af de smukke og spændende naturhaver og parker med pladser til at nyde stilheden og evt. medbragt mad.

Hvis du planlægger events og ønsker at deltage i messer er Herning det oplagte valg i nord og Esbjerg i syd.