Turistorganisationer

Feriepartner Kattegat (Øster Hurup og Hals)

Feriepartner Kattegat

Feriepartner Kattegat er et selvstændigt, lokalt feriehusbureau med kontor i Øster Hurup. Vi lægger vægt på at give vores kunder personlig vejledning og god service, og vi sætter en ære i at have et dybdegående kendskab til alle de sommerhuse, vi udlejer.

Da vi altid befinder os lige i nærheden af vores huse, er I som kunder sikret en hurtig og effektiv service. Samtidig følger vi hele tiden med i, hvad der sker i lokalområdet, så vi kan stå klar til at besvare jeres feriespørgsmål.

Nordøstjylland er et smukt og undervurderet ferieområde med brede, børnevenlige sandstrande, smukke købstæder og hyggelige havnemiljøer. Ferie i et sommerhus midt i den nordøstjyske natur egner sig rigtig godt til børnefamilier, men er samtidig særdeles attraktivt for voksne par, der fx kan nyde godt af Aalborgs spændende kulturtilbud, shoppingmuligheder og stemningsfyldte caféer.

Vi glæder os til at byde jer velkommen ved Kattegat.

Særlig miljøindsats

Modtaget Green Tourism Organization juni 2023

Område

Nordjylland

Den nordlige del af Jylland er fuld af enestående naturoplevelser og udsigtsposter med fantastisk udsigt over istidslandskab, lyngområder og hvide sandstrande. Her ligger også attraktionen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, hvor man kan opleve innovative løsninger på vedvarende energi, og Museum for Bæredygtighed og Forsyning – MOSS, det kulturhistoriske museum med specialer inden for menneskerne i Vildmosen, Møllerne og Jyske Å’s historie.