Turistorganisationer

Wonderful Copenhagen

Om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens officielle turismeorganisation og har til formål, på non-profitbasis, at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen til gavn for almennyttige interesser.

Wonderful Copenhagen arbejder på at skabe en bæredygtig turismeudvikling og samler flere hundrede offentlige og private samarbejdspartnere. Indsatserne er målrettet tiltrækning af kongresser, møder, events, krydstogtgæster, nye flyruter og international markedsføring af hovedstaden samt udvikling af storbyturisme, kulturturisme, nye markeder og ny viden.

Wonderful Copenhagen er ikke en almindelig turistinformation og kan ikke besøges uden forudgående aftale.

Særlig miljøindsats

Tourism for Good

Wonderful Copenhagen har lanceret hovedstadens første strategi for bæredygtig turisme under navnet: Tourism for Good. 

Strategien henviser til, at turismen fremover skal medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Strategien er anerkendt af Global Destination Sustainability Index som den første i verden af sin slags, der adresserer bæredygtig turisme ud fra både en miljømæssig, en social og en økonomisk tilgang og forholder sig til FNs 17 Verdensmål.

Hent strategien...

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.

Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.