Sport,Konference

Idrættens Hus

Få den gode nattesøvn, der gør en forskel for atleter
I Idrættens Hus – Hotel og Konference gør vi alt for at du skal føle dig godt tilpas, når du overnatter hos os. Vi opgraderer og renoverer løbende vores værelser og vi arbejder løbende med hele hotellets bæredygtighed og komfort. Book din overnatning nu - så kan du selv få syn for sagen. Når du har bestilt dit værelse, er vi et hotel med morgenmad inkluderet. 43 enkeltværelser og 22 dobbeltværelser til rådighed. Enkeltværelserne har udgang til et hyggeligt gårdmiljø og udsigten fra dobbeltværelserne taler for sig selv.

Med hele 13 mødelokaler i Idrættens Hus, er vi sikker på, at vi kan finde et mødelokale, der matcher netop jeres behov. Fra vores små mødelokaler til vores store kongressal. Alle vores mødelokaler er opkaldt efter medlemmer af Sportens Hall of Fame.Vi råder over mere end 2.500 m2 mødelokaler, kongressale og værelser. Derudover har vi også vores egen restaurant, fællesarealer og sportsfaciliteter til pausen el

En del af noget større
Vores største ambition er at kunne tilbyde vores gæster ekstraordinære oplevelser. Sportsmanship, professionalisme og teamwork er nøgleord, som danner grundstenene for Idrættens Hus. Vi er under samme tag som Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark, Parasport Danmark og 62 specialforbund, og derved er Danmarks dygtigste atleter en del af huset. Vi er tæt på, når de kæmper og oplever succes, og vi lærer af deres passion, som vi forsøger at viderebringe i vores daglige arbejde. Dét håber vi afspejler sig, når vi dagligt byder vores gæster velkommen. Hvis vi vil være de bedste, må vi lære fra de bedste – og hver dag stræber vi efter at dygtiggøre os, så de møder og konferencer, vi er værter for, kan skabe den ekstraordinære oplevelse. Med mere end 2.500 kvm fordelt på lokaler og sportshaller er intet arrangement for stort eller småt hos os.

Sammen med Fælleshaven.com har vi etableret en køkken- og grønthave i vores atriumgård. Her høster kokkene dagligt råvarer som salater og krydderurter, der indgår i menuen. Tilgængeligheden af høstklare råvarer former menuens sammensætning og sikrer året rundt, at maden laves i forhold til rette årstid og lokal produktion. Foruden kål, salater og urter har vi også bærbuske og stauder i vores lukkede atriumgårde. Tiltag vi har taget for at bidrage til biodiversiteten.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.

Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.

Steder i nærheden