gtotilinspiringdk

Inspiring Denmark er nu godkendt som certificeret, grøn turismeorganisation (GTO)

Birgitte Hee Olesen, bestyrelsesformand, MeetDenmark og direktør i Inspiring Denmark modtager GTO-certifikatet af Mikal Holt Jensen, Sekretariatsleder for Green Tourism Organization.

"Håndgribelige bæredygtighedsinitiativer som denne certificering er i stigende grad også vigtige, hvis de danske destinationer fortsat skal være konkurrencedygtige internationalt. Kravet om bæredygtighed lader til at være en af de få positive ting, som Corona har styrket.” udtaler direktør Birgitte Hee Olesen, som er direktør i Inspiring Denmark.

Inspiring Denmark gør det både for miljøet og erhvervets skyld, så de også i fremtiden kan tiltrække internationale konferencer til Syddanmark. Bæredygtighed er både et konkurrenceparameter og et mindset, som de vil  blive endnu bedre til.

Ros fra Juryen
Juryen, som godkendte ansøgningen, uddyber tildelingen med:

„Verdensmålene bruges faktisk som nogle strategiske sigtelinjer og rammer på den måde også lidt bredere dagsordener, end de ellers ville. Der kunne sagtens være god læring for andre i den her case. Opløftende læsning.“

Del af bæredygtig indsats for MeetDenmark
“GTO-certificeringen er et led i MeetDenmarks arbejde for at skabe en bredere samfundsmæssig værdi af kongres- og mødeturismen i Danmark.” fortsætter Birgitte Hee Olesen, som også er bestyrelsesformand i MeetDenmark.

To af de øvrige partnere i MeetDenmark, VisitAalborg og VisitAarhus Convention Bureau, er blevet certificeret samtidig med Inspiring DenmarkWonderful Copenhagen blev certificeret sidste år og dermed er alle danske organisationer, der arbejder med erhvervsturisme gennem tiltrækning af internationale forskningskonferencer, certificerede.