swedentourst

Godt 3,2 mio. svenske rejsende (34 pct.) er grønne idealister

Og i følge undersøgelse fra VisitDenmark opfatter knap halvdelen af dem Danmark, som et miljøvenligt rejsemål.

For fire ud af 10 svenskere opfatter Danmark som et miljøvenligt rejsemål, og det gælder knap halvdelen (47 pct.) af de grønne idealister.

94 % af de grønne idealister føler ansvar for at beskytte miljøet i landet, 84 % mener, at det vigtigt at de bruger penge i lokalsamfundet og 80 % har fokus på miljøvenlig transport på destinationen.

 

Andelen af grønne idealister er uændret i forhold til sidste år, men flere af dem opfatter Danmark som mere attraktivt.

Danmark opfattes i stigende grad som et attraktivt rejsemål.

I 2020 er der flere grønne idealister, der opfatter Danmark som en attraktiv feriedestination, end tilfældet var i 2019. Andelen er steget signifikant med 20 pct. fra 37 pct. i 2019 til 57 pct. i 2020.

Grønne og bæredygtige løsninger vinder terræn som rejsemotiv.

Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning i andelen af grønne idealister, der anfører ‘grønne og bæredygtige løsninger’ som et vigtigt rejsemotiv, når de vælger feriedestination.

Som rejsemotiv rangerer ‘grønne og bæredygtige løsninger’ dog fortsat lavt sammenlignet med en række andre og mere håndgribelige motiver.

De grønne idealister stiller krav, når de vælger feriedestination

Når der vælges feriedestination, efterspørger flest grønne idealister en ren destination (uden skrald, men med rent vand og ren luft). Heldigvis oplever tilsvarende mange, at kravet er opfyldt på destinationen.

Også parametre som affaldssortering samt natur-og miljøbeskyttelse rangerer højt, når ferien planlægges, og disse bliver også i høj grad efterlevet på destinationen.

De grønne idealister efterspørger muligheder for at træffe bæredygtige og miljørigtige valg på ferien

De grønne idealister har et positivt syn på Danmark som en attraktiv feriedestination. Samtidig er de optagede af, at feriedestinationen efterlever en række krav, så de som turister kan agere bæredygtigt og miljøvenligt.

Der er en del af de grønne idealister, som ikke oplever tilstrækkelig med muligheder for at træffe bæredygtige og miljøvenlige valg på ferien ift. transport, overnatninger og forbrug. Andelen herfor er på 21 pct. blandt idealisterne i Sverige.

Danmark opfattes som et miljøvenligt rejsemål

Næst efter svenskernes eget hjemland, er Norge det land i konkurrentfeltet, som flest grønne idealister i Sverige opfatter som et miljøvenligt rejsemål. Danmark og Finland ligger på niveau og opfattes som miljøvenlige rejsemål af godt en tredjedel af de grønne idealister. Generelt opnår Norge en flot planering på en række bæredygtighedsparametre, men Danmark markerer sig også flere steder.

Læs hele analysen...

Læs mere om hele undersøgelsen...