Stena Line på bæredygtig rejse: Førende inden for international bæredygtig søfart
Stena Line fortsætter sin bæredygtige rejse med at reducere CO2-udledinger. En netop offentliggjort bæredygtighedsoversigt viser, at færgerederiet nu er ti år foran de internationale mål for reducering af CO2 i søfart.
På trods af en vanskelig situation for færgeindustrien på grund af COVID-19 fortsætter færgerederiet Stena Line sin bæredygtige rejse. I den netop offentliggjorte bæredygtighedsoversigt A Sustainable Journey 2019/2020 præsenterer Stena Line initiativer, forbedringer og udfordringer inden for bæredygtighedsområdet samt redegør for virksomhedens ambitiøse bæredygtighedsmål.
I bæredygtighedsoversigten rapporterer Stena Line blandt andet om en reducering af både de samlede CO2-udledninger samt per transporteret ton ombord på fartøjerne. Nye, større og mere energieffektive fartøjer og brug af kunstig intelligens er nogle af de vigtige foranstaltninger, der bliver fremhævet i dette års bæredygtighedsoversigt.
I løbet af 2019 reducerede Stena Line de samlede CO2-udledninger med 1,7 %, svarende til 24.000 ton CO2 i alt. Samtidig er udledningen af CO2 per transporteret ton faldet med hele 3,6 %, hvilket viser, at fragt via fartøjerne er blevet meget mere energieffektiv i 2019. Stena Line har i alt reduceret CO2-udledningen med mere end 40 % siden 2008, og har dermed allerede opfyldt og er hele ti år foran International Maritime Organisation’s (IMO) internationale mål for reducering af CO2 i søfart. IMO’s internationale mål for energieffektiv transport er nemlig en 40 % reducering af CO2-udledning fra 2008 til 2030.
”Vi har høje ambitioner for vores bæredygtighedsarbejde og vores mål er at være førende inden for bæredygtig søfart. I løbet af de sidste ti år har vi løbende implementeret mere end 320 energieffektivitetsforanstaltninger og investeret i nye og mere energieffektive fartøjer, hvoraf to har været i drift i år på Det Irske Hav i foråret. Vi har også løbende uddannet vores kaptajner til at operere brændstofeffektivt, og fra 2019 fik kaptajnerne en ny assistent – nemlig kunstig intelligens,” siger Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability i Stena Line.
Ambitionen er CO2-neutralitet i 2050
Den største udfordring for søfart generelt og for Stena Line er at opnå CO2-neutralitet inden 2050 i overensstemmelse med IMO’s internationale mål.
”At reducere vores samlede CO2-udledning er den største udfordring til dato for både Stena Line og søfarten generelt. Vi arbejder parallelt med at reducere vores fartøjers brændstofforbrug og udledning både til vands og i luften, samtidig med at vi undersøger og evaluerer fremtidens brændstoffer. Vi har i øjeblikket flere igangværende projekter inden for alternative brændstoffer – både verdens første methanol-drevne færge og et batteriprojekt med formålet om at lancere den fuldt batteridrevne færge Stena Elektra på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg inden 2030,” siger Erik Lewenhaupt.
Højdepunkter fra A Sustainable Journey 2019/2020:
- Reducering af de samlede CO2-udledninger med 1,7 % såvel som 3,6 % per ton transporteret gods og personbiler på fartøjerne
- Reducering af næsten al engangsplast ombord på fartøjerne
- Øget mængde af genbrugsmateriale på kontorer, i havne og i terminaler samt genanvendelse af uniformer
- Øget mængde miljømærkede kemikalier og rengøringsmidler. De to nye fartøjer Stena Estrid og Stena Edda er i top med 80 % miljømærkede produkter
- Øget antal kvinder i ledende positioner. I dag er hver femte leder kvinde (20 %). Målet er 30 % i 2022
Om Stena Lines bæredygtighedsstrategi:
Stena Lines bæredygtighedsstrategi er opdelt i fem fokusområder knyttet til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling med ambitiøse mål på hvert fokusområde. Fokusområderne er ligestilling og inklusion, sundhed og trivsel, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og livet i havet.
Hent og læs bæredygtighedsoversigten her
På billedet ses Stena Elektra: Stena Line vil lancere den fuldt batteridrevne færge Stena Elektra inden 2030. Færgen vil have en kapacitet til at sejle ca. 50 sømil udelukkende på batterier og hensigten er, at den skal besejle ruten mellem Frederikshavn og Göteborg. Projektet er et vigtigt skridt på vejen mod at nå CO2-neutralitet i 2050.