baeredygtig-skisport

Hvid pudderparadis og grøn samvittighed

Skisportsstedet LAAX i Schweiz har høje bæredygtige ambitioner.

LAAX har en plan om at blive CO2-neutralt inden 2023. Projektet kaldes Greenstyle og skal ikke blot gøre resortet karbonneutralt, men også forvandle LAAX fra energiforbruger til energiproducent.

Målet er i første omgang at drive området udelukkende med grøn energi fra blandt andet solceller på tagene, vandkraftanlæg i de omkringliggende floder og en vindmøllepark på Vorab-gletsjeren. I sidste ende er drømmen, at LAAX producerer så meget grøn strøm, at der er nok til at dele ud af.

Skigæsterne kan gratis booke en elbilshuttle og lade sig fragte CO2-frit mellem skibyerne. Den bæredygtige linje går igen på Riders Restaurant, der kun serverer vegetarmad.