
Konkrete miljømål i turismestrategi for VisitAarhusregionen
VisitAarhus har offentliggjort sin nye strategi for turismen i Aarhusregionen med titlen ”A great place to live, is a great place to visit”. I strategien er der konkrete mål for arbejdet.
VisitAarhus igangsætter i forlængelse af A great place flere konkrete initiativer for at opnå grønnere turisme og vil arbejde for følgende konkrete mål:
- Topplacering på international rangliste over bæredygtige destinationer. Aarhusregionen skal inden udgangen af 2023 være på top-10 blandtverdens mest bæredygtige destinationer målt på GDS-indekset mod nr. 13 i 2019.
- Flere miljømærkede hoteller. Ved udgangen af 2023 skal antallet af miljømærkede hotelværelser i destinationen være steget fra 50% i 2020 til min. 70% i 2023 – og 90% ved udgangen af 2025.
- Certificering af feriehuse, camping og attraktioner. Ved udgangen af 2023 skal der være igangsat certificeringer af attraktioner såvel som feriehus- og campingsektoren.
- Internationalt certificeret destination. Certificeringen af VisitAarhus som Green Tourism Organization (GTO) skal fastholdes og udvides til hele destinationsgeografien.
Læs strategien her: