vdkdegroenneidealister

Hvordan nås det stigende antal bæredygtige turister?

VisitDenmark har udgivet en mini-rapport, som præsenterer en række markedsspecifikke personaer inden for segmentet 'de grønne idealister'

Et stigende antal turister har fokus på bæredygtighed og VisitDenmark har døbt dette segment ’de grønne idealister’.

Andelen af grønne idealister udgør ca. hver anden i Milano, Rom og Paris, fire ud af 10 i Tyskland, Holland og London, tre ud af 10 i Sverige og omkring hver femte i Norge og Danmark.

De er defineret ved, at de ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ mener, at bæredygtige og miljøvenlige hensyn vil påvirke deres rejsevalg fremadrettet.

Af minirapporten fremgår det blandt andet, hvad de grønne idealister lægger vægt på ved valg af ferieform og -destination, hvor de henter inspiration, og hvor godt de kender Danmark. 

For tyske Ursula er det vigtigt, at …

  • feriedestinationen og overnatningsstederne tydeliggør, at de passer på miljøet, og hvilke initiativer de konkret tager
  • det er muligt at spise på lokalt drevne restauranter og købe lokale, økologiske og bæredygtigt producerede varer
  • hun har mulighed for selv at træffe bæredygtige og miljørigtige valg på ferien (fx affaldssortering og valg af miljøvenlige transportformer
  • destinationen byder på naturoplevelser og outdoor-aktiviteter
  • hun kan undgå at flyve for at komme til feriedestinationen

Læs hele rapporten og personaer fra Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Italien, England og naturligvis Danmark…