destinationfynbaeredygtighedsstrategi2022png

Bæredygtighedsstrategi for Destinatom Fyn - Indtryk med positivt aftryk

Fyn og øerne har lanceret en bæredygtighedsvision "Indtryk med positivt aftryk - Bæredygtighed i turismen på Fyn og Øerne frem mod 2030".

Fyn og øerne har en ambition om at gøre turismen til bannerfører for bæredygtighed. Turismen er en vigtig del af en større samfundsmæssig sammenhæng og spiller en essentiel rolle ift. både bosætning, beskæftigelse og vækst i lokalområdet.

Derfor tror Destination Fyn på, at hvis de kan sætte gang i processen med at gøre turismen mere bæredygtig og være first-mover, så kan det blive en inspirationskilde for det øvrige erhverv.

Det er helt bevidst, at turismen indgår i andre bredere strategiske fynske indsatser, som har et bæredygtighedsfokus, f.eks. FYN2030. Visioner er en sjov størrelse og kan ofte i princippet være gældende for hvem som helst og hvor som helst.

Fyn har i denne strategi forsøgt at give det en fynsk kant og vinkel – som mest af alt kommer til udtryk, jo længere ned man kommer i handlingerne. Visionen for bæredygtighed i turisme er skabt i en frugtbar og respektfuld proces mellem kommunerne, turistkontorerne på Fyn og Destination Fyn - og med input fra erhvervet. Det er vigtigt – fordi kun med en bred forankring og opbakning for at gøre en forskel.

Læs strategien "Indtryk med positivt aftryk" her…