Stor amerikansk avis hylder Thy for vindenergi og vild natur
Hvert år udpeger The New York Times 52 steder verden over, som man skal besøge. I år er Thy på listen
Den store amerikanske avis The New York Times fremhæver det nordjyske område Thy for at være et af 52 steder, man skal besøge i verden i 2022, hvis man vil tage del i løsningen på klimaområdet. Thy ligger således nummer 27 på listen, der også tæller Grønland, den svenske kyst Höga kusten og den hollandske by Gouda, skriver Ritzau.
The New York Times skriver blandt andet, at 'hvis Danmark har et sidste uudforsket område, så er det Thy - så langt væk fra København, du næsten kan komme'.
Cold Hawaii - modtager også ros af den amerikanske avis, ligesom Nationalpark Thy bliver beskrevet med rosende ord.
Læs hele historien her: https://ekstrabladet.dk/nyheder/stor-amerikansk-avis-hylder-thy-for-vindenergi-og-vild-natur/9077191