visitvejlebaeredygtighedsstrategi2021

VisitVejle præsenterer turisme- og bæredygtighedsstrategi

I 2021 påbegyndte Visitvejle arbejdet med deres bæredygtighedsstrategi, da de blev mærket med Green Tourism Organization. Nu kan Visit-organisationen i Vejle stolt vise den frem.

Siden 2018 har VisitVejle arbejdet målrettet med bæredygtig turisme, hvilket har medført en certificering med HORESTAs Green Tourism Organization i 2021. 

I efteråret 2021 opstartede VisitVejle et ambitiøst projekt ’Grøn Destination Vejle – Green Destination Vejle’, som skal sikre en bæredygtig turismeudvikling i kommunen. Projektet arbejder med konkrete initiativer, som skal hjælpe turismeerhvervet med grøn omstilling og nedsættelse af CO2. Derudover arbejder VisitVejle generelt set med bæredygtig turisme, både internt og eksternt via deres nedsatte Green Dream Team gruppe.  

Strategien er baseret på det lokale erhvervslivs ønsker og behov samt turismemarkedets nationale og internationale udvikling efter COVID-19.

Alt sammen for at styrke den bæredygtige turisme i Vejle Kommune, hvorfor  arbejdet mod mere bæredygtige turismeoplevelser i Vejle og omegn fortsætter.

Læs strategien og VisitVejle øvrige bæredygtighedsarbejde her...