guest-on-hotel-6

Få gratis hjælp til at opnå en certificering?

I kan nu få hjælp hos Dansk Storbyturisme og MeetDenmark, rådgivningsforløb, hvor virksomheder får gratis hjælp til at opnå en relevant bæredygtighedscertificering

Bæredygtighed er et internationalt konkurrenceparameter, der allerede er utrolig vigtigt for erhvervsturisterne - og i større og større grad bliver en vigtig faktor for leisureturister. Danmarks nye nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme har et stort fokus på grøn omstilling med et konkret mål for at øge antallet af certificeringer. Derfor er det en strategisk prioritet for Dansk Storbyturisme og MeetDenmark at bidrage til, at flere virksomheder i turismeerhvervet får en relevant bæredygtighedscertificering.

Hvilke certificeringer kan man få hjælp til?
Valg af certificering afhænger af den konkrete virksomhed. Dog skal certificeringen kunne dække virksomhedens drift og være knyttet til bæredygtighed, miljøledelse eller lignende, som er verificeret af 3. part.

Hvis I allerede nu ved, hvilken certificeringsordning I ønsker, kan I notere det i ansøgningen. Er I i tvivl om hvilken certificering, der passer jeres virksomhed? Vi tager gerne et afklaringsmøde, hvor vi sammen taler om hvilken certificering der giver mening for jer.

Hvad kræver det af mig og min virksomhed?
Det kræver først og fremmest, at I er motiveret for at arbejde systematisk med bæredygtighed i jeres virksomhed og er interesseret i at opnå en certificering. Projektet er målrettet hoteller, eventbureauer, restauranter, venues, transportaktører, etc.

Derudover kræver det at jeres virksomhed arbejder med enten leisureturisme i en af de fire danske storbyer eller med erhvervsturisme (åbent for hele landet).

Sådan ansøger du
Der er åbent for ansøgninger. Ansøg online ved at udfylde ansøgningsskemaet her 

Ansøgninger behandles løbende og du kan forvente svar indenfor to til tre uger fra du har ansøgt. 

Indsatsen er en del af projektet Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling. 
Læs mere om projektet, der er støtte af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse her