Så er Idéa Nordic klar til at modtage Green Tourism Organization
Idéa Nordic har i en længere periode arbejdet frem mod en miljømærkning med Green Tourism Organization (GTO). Efter eventbureauet er flyttet i nye og renoverede lokaler i hjertet af København, hænger driften af Idéa Nordic endnu mere sammen med det oprindelige idegrundlag, hvor genbrug og udvikling af events går hånd i hånd.
Idéa Nordic er en værdidrevet virksomhed, som har til formål at efterlade verden som et bedre sted. Det afspejler sig blandt andet i deres seriøse arbejde med diversitet og grønne løsninger. Derfor har det været oplagt for eventbureauet at ansøge om Green Tourism Organization.
For alle deres projekter, hvad end det er shows med to dansere eller DMC-programmer med flere hundrede touch points, udvikler eventbureauet en konkret handlingsplan, som skal sikre, at eventen bidrager til øget diversitet og den grønne omstilling.
Genbrug af kostumer
“Vi har mere end 1.000 special lavet kostumer, som vi opdaterer, justerer og udvikler til shows og events. For os er det helt naturligt at upcycle og genanvende materialer, da det både reducerer mængden af affald og sikrer os lavere produktionsomkostninger til vores projekter. For nyligt syede vi eksempelvis et stort hegnsbanner om til 25 bæreposer, som vi bruger til transport af kostumer.” udtaler Andreas Bjerring, Entertainment Project Manager fra Idéa Nordic.
”Her er tale om en situation som både støtter den grønne omstilling, og er en god forretning. Det giver god mening.”
Øgede forespørgsler om mærkning
”Vi har DMC og Event-repræsentanter i adskillige lande, og oplever at de nærmest skriger for at få lov til at nævne vores GTO-certificering.” fortsætter Andreas Bjerring.
”GTO-certificeringen er vores bevis på, at vi tager ansvar og bidrager til en grønnere event-industri."
Idea Nordic tilbyder services som hjælper deres kunder med at sænke CO2-aftrykket af deres aktiviteter.
”Jeg er imponeret af Idéa Nordics grønne arbejde” udtaler Mikal Holt Jensen, som er sekretariatsleder for Green Tourism Organization. ”Eventbureauet har eksempelvis styrket deres krav til leverandører, og efterspørger nu en miljøpolitik før de indgår samarbejde med dem. På den måde kan de sikre, at hele fødekæden omkring deres events er bæredygtige.”