meetdenmarkkonference

Debat på Klimafolkemødet om grøn gastronomi i professionelle køkkener

MeetDenmark inviterer til debat på Klimafolkemødet i Middelfart torsdag d. 31. august kl. 17-19 med netværk og forfriskninger.

Det høje CO2-aftryk fra det nuværende fødevaresystem udfordrer Danmarks ambition om at være foregangsland på klimaområdet. Forbruget af især animalske fødevarer påvirker klimaet og vores natur hele vejen igennem værdikæden - fra jord til bord. 

I denne debat ses der nærmere på, hvordan vi kan skabe flere grønne madoplevelser i erhvervsturismen og samtidig bruge færre af naturens ressourcer. Vi vender potentialerne og hvad aktører allerede gør i værdikæden, og diskuterer forskellige løsninger og udfordringer, herunder, hvilken rolle bælgfrugter kommer til at spille på tallerkenen, og hvordan udbud, efterspørgsel, smag, tid og inspiration er vigtige ingredienser til at skabe en mere grøn gastronomi.

Efter debatten vil der være tid til at netværke med relevante aktører i foodservicebranchen med lidt koldt at drikke og friske forsyninger. 

VIP-arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejningen beder vi dig om at tilmelde dig arrangementet senest d. 24. august.

I forbindelse med tilmelding til arrangementet har MeetDenmark brug for at behandle udvalgte personoplysninger omkring dig, herunder navn og kontaktinformation. Du har til enhver tid ret til at bede os om at slette dine personoplysninger ved at kontakte asha@woco.dk. MeetDenmark sekretariatsbetjenes af Wonderful Copenhagen.

Tilmeld dig her…