Destinationfyntv2fyn

Fynsk turisme har større fokus på bæredygtighed

De fynske turismevirksomheder arbejder mere og mere fokuseret med bæredygtighed.

Bæredygtighedsbarometeret, som Destination Fyn bruger til at måle graden af bæredygtighed i den fynske turismebranche, har over de sidste to år vist en fordobling af virksomheder med den allerhøjeste grad af bæredygtighed. Og der er kun en meget lille andel tilbage, som slet ikke arbejder med bæredygtighed. 

TV2/Fyn var i sommerferien på besøg på Kunstmuseum Brandts, som i øjeblikket arbejder på at blive certificeret som Green Attraction. Et af deres initiativer handler bl.a. om at genbruge så meget materiale som overhovedet muligt fra udstilling til udstilling og undgå at bygge et mindre parcelhus op, hver gang en ny udstilling rykker ind.

Destination Fyns forretningsudvikler Mark Hauge Østergaard fortæller i indslaget om, hvorfor det betyder noget, at branchen har fået så meget bæredygtigt blod på tanden:

Se indslaget på TV2/Fyn: Fynsk turisme har større fokus på bæredygtighed