on-beach-5

Andet udkast til de reviderede GTO-kriterier

Nu kan du se andet udkast til de reviderede kriterier for Green Tourism Organization, Som tidligere skrevet er der sat gang i en proces og høring for revidering af kriterierne, som blev vedtaget for fem år siden.

Udvalgte organisationer og aktører er blevet bedt om at komme med kommentarer og/eller forslag til revidering af kriterierne for Green Tourism Organization.

Andet udkast blev behandlet af Juryen på deres møde den 1. marts. Nu gives der en sidste mulighed for at komme med mindre kommentarer til udkastet. 

Læs mere om baggrunden for revisionen.

Følgende ændringer er planlagt:

  • Pointgrænsen for at være mærket hæves fra 30 til 40 %.
  • Der tilføjes kriterier vedrørende fremme af den grønne dagsorden i forbindelse med stedets forretningsområde. Der vil ikke kun være fokus på destinationsselskaber.
  • Kriterier som er mindre relevante eller som vedrører bygningsejer fjernes eller tilpasses.
  • Relevante ændringer fra revisionen af Green Key tages med.
  • CSR-delen fra Green Key er indarbejdet i kriterierne.
  • Tilpasninger i forhold til kommende database, som fx flytning af punkt 9 til punkt 18
  • Tilpasning af kriterium 9.2 om miljømærkning

Afsluttende kommentarer til kriterierne skal sendes senest den 15. april 2023 til: greentourismorganization@horesta.dk

Hvornår træder ændringerne i kraft?
De reviderede kriterier træder i kraft ved årsskiftet.

For organisationer og virksomheder, der allerede er medlemmer eller ansøger inden den 1. juli 2023 gør de nuværende kriterier sig gældende året ud. Ved den årlige indberetning i 2024 besvarer og indsendes dokumentation i forhold til de reviderede kriterier.

Alle ansøger efter den 1. juli 2023 skal anvende det reviderede kriteriesæt.

Se det andet udkast her…

(Eksisterende ændringsforslag er enten markeret med grønt eller rødt.)

Se høringssvar fra første høringsrunde...

(Kommentarer til høringssvar markeret med grønt)