airplane5

Fly fylder kun lidt i det samlede CO2-udslip

Det kan nærmest ikke aflæses i det samlede CO2-forbrug, at flytrafikken er faldet markant selvom fly er i årevis blevet udråbt som den store klimasynder

Rådet for Grøn Omstilling mener alligevel, at fly er et stort problem for klimaet, når verden igen åbner.

Der bliver arbejdet med alternative brændstoffer, men de løser ikke problemerne med klimaskadelige udledninger.

I deres øjne skal løsningerne findes ved at kombinere forskellige teknologiske løsninger og samtidig begrænse antallet af flyrejser.

Nye vaner med fly efter corona

Nye vaner fra coronakrisen kan måske hjælpe klimaet. Ifølge en undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken, siger 57 procent af de adspurgte, at de regner med at tage flyet lige så meget efter coronakrisen som før, 20 procent siger, de vil rejse mindre eller meget mindre med fly, mens 12 procent fastslår, at de aldrig flyver.

Det vil sige, at hver femte dansker har tænkt sig at flyve mindre, end de gjorde før krisen, når det igen bliver muligt.