AirPlane4.jpg

Passagerafgift vækker forundring i flybranchen

Regeringens klimakøreplan indeholder bl.a. en tænkt passagerafgift på 80 kr. på flyrejser fra danske lufthavne. Det er ifølge flybranchen besynderligt, da de tidligere selv har lagt op til en helt anden model.

Regeringens klimakøreplan, som skal sikre, at Danmark når i mål med sin klimamålsætning for 2030, vækker forundring i flybranchen. Det fortæller EnergiWatch.

Planen indeholder nemlig et tænkt eksempel på et virkemiddel, som er en passagerafgift på 80 kr. for hver afrejsende passager fra en dansk lufthavn, bortset fra transfer- og transitpassagerer.

Forslaget er ukendt for branchen, og beløbet ikke et man kan genkende fra tidligere forhandlinger.

“Klimapartnerskabet har afleveret en helt klar og realistisk plan for, hvordan man kan nå målsætningen på 70 procent indenrigs og herudover 30 procent på udenrigsluftfarten ved blandt andet at oprette en klimafond på 30 kroner, der er dedikeret til branchens grønne omstilling. Vi har hele tiden afvist en national passagerafgift, fordi den ikke vil fremme den grønne omstilling i luftfarten og heller ikke direkte tilbagefører midler til branchens omstilling,” siger DI-branchedirektør Michael Svane.

Læs hele historien her.